Florahuset
Florafamilie

Florafamilie og Florahuset i forening

Florafamilie og Florahuset udgør tilsammen en organisation, der giver de bedste betingelser for at yde en helhedsorienteret indsats over for en given sag. Vores mål er, at yde den mindst indgribende indsats og her kan Florafamilie tilbyde forebyggende indsatser, parallelindsatser under anbringelse og støtte til familier, der får hjemgivet et barn. I svære situationer, hvor anbringelse uden for hjemmet findes nødvendigt, kan vi i Florahuset tilbyde et trygt og hjemligt børne- ungehjem. Vores personale har erfaring med arbejdet med unge, som har oplevet kulturelle udfordringer, som f.eks. negativ social kontrol.

Vi vægter det at anlægge et helhedsperspektiv på sagen meget højt. Samarbejdet mellem Florafamilie og Florahuset giver os mulighed for, at skabe sammenhæng for familierne og have fokus på overgange mellem de forskellige indsatser.

  • Vi mener i udgangspunktet, at børn har bedst af at være sammen med deres forældre
  • Vi har derfor fokus på de permanente relationer i børnenes liv, og vi forsøger, at involvere disse i behandlingsarbejdet. Dette gøres f.eks. ved at opbygge et tæt forældresamarbejde
  • Ved at lave en sammenkobling af den indsats, der ydes over for den unge i Florahuset med behandling i hjemmet, kan vi skabe en større udvikling og forskel for den samlede familie. Dermed sikrer vi også, at det er et forandret hjem den unge kommer hjem til.
  • Det forbedrer mulighederne for tidligere hjemgivelse, bedre overgange og mulighed for at sætte ind med en mindre indgribende indsats
  • I overgangene fra anbringelse til hjemgivning har vi mulighed for at tilknytte kendt personale og familiebehandlere til barnet/den unge og familierne.