Florahuset
Florafamilie

Kulturel åbenhed

Florahuset har særlig viden om kulturelle problemstillinger og vi møder vores børn og unge med anerkendelse og forståelse for den baggrund de kommer fra. Vi prioriterer at have en personalegruppe, som arbejder kultursensitivt og som mestrer forskellige sprog, hvilket kan være altafgørende bl.a. i forældresamarbejdet.

Huset og personalet bærer ikke præg af en religiøs tilgang. Vi er åbne og anerkendende overfor alle de forskelligartede religiøse baggrunde eller ikke-religiøse baggrunde, som beboerne kommer med. Det er muligt for os at tage hensyn til særlige kostbehov og vi inddrager børnene og de unge i madlavningen og planlægningen.

Vi nyder at fejre de kulturelle og traditionsrige højtider, som børnene og de unge bærer med sig ind i huset. Det er vores erfaring, at det giver en tryghed for beboerne såvel som deres forældre, at vi også respekterer deres ophav.